Veganske fastelavnsboller
Den dygtige blogger, Line Mailis, står bag denne fantastiske opskrift på de lækreste veganske fastelavnsboller som nemt kan laves derhjemme. For mere inspiration, kan du følge Line på hendes blog her.
Opskrift og fremgangsmåde
ca. 10 stk
Du skal bruge:
50 g gær
½ tsk salt
4 tsk sukker
1 tsk kardemomme (kan undlades)
150 g plantemargarine
2½ dl plantemælk (jeg bruger soyadrik, men brug hvad du har)
500 g mel
Sådan gør du:
Kom gær, salt, sukker og kardemomme i den skål, som du har tænkt dig, at lave dejen i. Smelt margarinen til den er helt flydende og bland plantemælken i. Det vil afkøle margarinen og opvarme mælken, og derved skulle du gerne få en lillefingervarm blanding, som er perfekt i forhold til, at få gæren til at arbejde. Kom blandingen i skålen med gæren og rør. Vær opmærksom på om alt gæren er opløst inden du begynder at tilsætte melet. Tilsæt aldrig alt melet på en gang, men lidt ad gangen. Dejen skal være blød, lind og ikke for klistret.
Når dejen er æltet godt sammen, stilles den til hævning i 45-60 minutter.
Mens du venter på, at dejen hæver, kan du lave vaniljecremen klar:
Til den skal du bruge:
2 spsk sukker
2-3 tsk maizena
2½ dl plantemælk (Jeg brugte soyadrik med vanilje)
1 tsk vaniljesukker
et lille drys salt
Bland ingredienserne sammen i en gryde og varm gryden op til kogepunktet, under grundig omrøring. Når cremen er tyknet, tages den af varmen og stilles til afkøling.
Tilbage til bollerne!
Tænd ovnen på 225 grader.
Slå dejen ned og ælt den igen. Del dejen i det antal boller du finder passende (jeg synes de har en passende størrelse, når der bliver ca. 10 stk.).
Placer bollerne på en bageblade beklædt med bagepapir – gerne på hovedet (altså omvendt), så bollerne får en flot glat overflade og sammenlukningen bliver gemt på undersiden. De kan evt pensles med lidt plantemælk, inden de sættes i ovnen.
Bag bollerne i 10-12 min eller indtil de er flotte gyldenbrune på toppen.
Lad fastelavnsbollerne køle af, inden de pyntes med glasur og krymmel.
Rul bollerne flade med en kagerulle og læg en tsk vaniljecreme og et stykke chokolade (bær, rosiner, marcipan eller marmelade) på midten af hver bolle. Forsøg dernæst at lukke dejen sammen om fyldet, sådan, at det ligger gemt i midten af bollen.
____________
Mangler du også de bedste 100% veganske produkter til din bagning? Så frygt ej. Greenos sørger altid for at have et lager på over 2000 produkter og har altid de mest populære mærker såsom LIMA, Follow Your Heart og Seiden.
Kommentar
Efterlad en kommentar