Cocoon Silkesvamp - Økologisk, 4-5 cm. - GreenOS.dk

Mærke: Cocoon Company
29,95 kr


MIDDELHAVS SILKESVAMP – DEN LÆKRESTE ALLERGIVENLIGE OG ØKOLOGISKE NATURSVAMP

En silkesvamp anses for at være en af verdens fineste og blødeste natursvampe. En natursvamp er, som ordet beskriver, en svamp skabt af naturen og altså ikke en kunstigt fremstillet svamp. Natursvampe vokser på bunden af havet, hvor de lever af den ilt og føde, der bliver bragt til dem via vandstrømmen. Svampene kan fra naturens side være skabt i mange forskellige størrelser, former og farver. Fælles for alle natursvampe er at de indeholder fantastisk mange kanaler, hvorigennem svampen optager ilt og føde fra vandstrømmen. Vores Cocoon silkesvamp stammer fra Middelhavet, hvor den vokser på 15-50 meters dybde. Her dykker fiskere ned og henter en lille del af svampen, men lader roden af natursvampen blive, så svampen kan vokse videre på bunden af havet. Da natursvampe er et naturprodukt kan svampene variere i størrelse og form.

En silkeblød fornemmelse

Silkesvampen tilhører den gruppe af natursvampe, der kaldes “Fine Silk Seasponges”. Svampen har navnet silkesvamp på grund af svampens utrolig små og meget fine porer, som gør svampen uimodståelig blød. De mange små kanaler gør også at svampen kan optage en utrolig mængde vand. Dette gør svampen utrolig anvendelig som vaskesvamp til babyer eller mindre børn. Modsat en almindelig badesvamp, som består af lukkede plastbobler, gør de mange kanaler i natursvampen det let at vaske snavset ud af svampen. Da silkesvampen er silkeblød og samtidig utrolig god til at rense i dybden, er svampen velegnet som vaskesvamp til ansigtet. En natursvamp er foruden at være 100% økologisk og allergivenlig også utrolig slidstærk, og kan have en lang levetid, hvis man passer på den. En natursvamp er derfor utrolig hygiejnisk som vaskesvamp, og anbefales derfor både til dem med allergi eller følsom hud.

“GÅ GLAD I BAD, SYNG JUBIDUÆ”

Silkesvampens utrolige blødhed og bittesmå porer gør svampen i stand til at rense huden i dybden på en blød og naturlig måde, og hjælper med at vedligeholde en sund blodcirkulationen i huden i ansigt og på kroppen. Samtidig vil natursvampens silkebløde materiale gøre at svampen ikke er for hård mod huden, så hudens egne fugtighedsgivende olier forbliver i de dybere lag i huden. En silkesvamp er perfekt som vaskesvamp til små børn og som vaskesvamp til ansigtet for voksne. Er man til lidt ekstra luksus, er vores Cocoon Økologisk natursvamp måske lige den vaskesvamp du leder efter. Denne luksus natursvamp anses for at være verdens lækreste vaskesvamp.

HVORDAN VEDLIGEHOLDER JEG BEDST MIN NATURSVAMP?

En natursvamp er fra naturens side et meget slidstærkt produkt og kan, med den rette vedligeholdelse, holde mange år. Derfor har vi lavet en kort beskrivelse af de vigtigste ting som man skal være opmærksom på i vedligeholdelsen. For det første er det vigtigt at vaske svampen grundigt med rent vand efter brug. Sørg for at alle sæberester er ude af svampen, hvis den er brugt sammen med sæbe. For mange sæberester kan langsomt gøre svampen blød og slimet, og derfor er det vigtigt at skylde den grundigt. Brug helst koldt eller lunkent vand til at rengøre svampen, da alt for varmt vand potentielt vil kunne skade svampen. Dræn herefter svampen og lad den derefter tørre et tørt og luftigt sted, til svampen er helt tør. Vrid aldrig en natursvamp, da svampen kan tage skade af dette. Dræn istedet svampen ved at klemme den hårdt. Hvis svampen bruges dagligt, anbefales det at lade svampen ligge i en saltopløsning i 24 timer en gang ugentligt, for optimal vedligeholdelse. Saltopløsningen behøver blot 125 gram salt per liter vand. Gennemskyl herefter svampen med rent vand, dræn og lad tørre.

Dine seneste sete

Fjern seneste sete