Spiser du kød? Så er du ikke inviteret! - vegansk blog - greenos.dk
Spiser du kød? Så er du ikke inviteret!

Spiser du kød? Så er du ikke inviteret!

I den veganske facebookgruppe ”Vegan Revolution” gik bølgerne højt da en forlovet kvinde annoncerede, at hun havde i sinde at afvise enhver som spiser kød, selv sin egen familie. Bruden in spe forklarede:

”Når din 'familie' forsøger at give dig dårlig samvittighed så de kan få lov at komme med til dit veganske bryllup, selvom de er altædende 😂😂” … ”Bare for at sætte tingene i kontekst, nogle familiemedlemmer er blevet fortalt at de ikke er inviteret til mit bryllup fordi vi ikke vil have mordere siddende til vores bryllup, hvilket skulle være en af de lykkeligste dage i vores liv”.

Ifølge kvinden selv, er grunden til den hårde linje, at hun, og hendes forlovede, af venner og familiemedlemmer er blevet ”angrebet” igennem en længere periode for at være veganere, men da brylluppet rykkede nærmere, ville selvsamme personer pludseligt gerne være ”bedste venner” igen.

I facebookgruppen er der dog ikke mange som har sympati med kvinden og viser sig uforstående overfor den meget abrupte beslutning. De fremhæver i stedet muligheden for at have ikke-veganere med til brylluppet, men at alle for den veganske menu, og at det veganske tema stadig kan skinne igennem, selvom der måske er nogen som ikke deler samme livsstil.

Ville I give jeres ikke-veganske venner og familiemedllem samme besked? Eller skulle de have lov til at komme med til bryllup?

Hvis I skulle afholde et stort vegansk bryllup, så skal der ofte et stort venue til for at have plads til alle de nærmeste. Er man på jagt efter en skjult perle til brylluppet, så bør man tjekke Varde Garten, som kan facilitere et venue med overnatningsmuligheder, pavillon til festen og kunst omgivelser. 

Forrige indlæg Skal mælkemanden forbi, igen?
Næste indlæg Bedst før? Ofte god efter?

Kommentar

Gitte - marts 11, 2019

Jeg ville invitere alle og bestemme at menuen var 100% vegansk uden undtagelse.
Men jeg kan samtidig sagtens forstå valget at sortere et par kødhoveder fra bare for at undvære den her ene magiske aften at skulle enten diskutere veganisme, maden eller høre på stupide jokes.
Og er hun og hendes mand nærmest blevet mobbet mht veganisme, jamen det er så dårlig stil at jeg klart ville overveje hendes løsning og holde det ubehagelige selskab væk den ene dag.

Anne - marts 11, 2019

“Lev og lad leve” … Man skal aldrig blande sig i hvordan andre lever! Det må gå begge veje.
Selvfølgelig skal de med til bryllup!
Tænk at det kan komme så langt ud…

Efterlad en kommentar

Kommentar bliver gennemgået til godkendelse

* Skal udfyldes

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods