Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din ordre, kan du rette henvendelse til vores kundeservice, ved at sende en mail til info@greenos.dk

Varedeklaration:

Vi er ikke producent af de produkter, der sælges på vores hjemmeside. Mens vi arbejder for at sikre, at produktoplysningerne på vores websted er korrekte, kan producenter muligvis ændre deres produktoplysninger. Faktisk produktemballage og materialer kan indeholde mere og / eller anden information end vist på vores websted. Du bør altid læse etiketterne, advarslerne og instruktionerne, der følger med produktet, inden du bruger det, og ikke kun stole på de oplysninger, der præsenteres på vores websted. Derfor forholder vi os ikke ansvarlige for eventuelle differenceringer.

Bestilling

Bestillinger foretages igennem hjemmesiden www.greenos.dk 

Vi har ingen minimumsbestillinger.

Når du har gennemført en bestilling, modtager du en ordrebekræftelse på din bestilling via e-mail.

Sammen med din levering modtager du en følgeseddel. På følgesedlen kan du se, hvis der er varer, vi ikke har kunnet levere eller har erstattet (se afsnittet nedenfor om Erstatningsvarer). 

Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes, indtil da er pengene reserveret på din konto.

Sikker betaling med betalingskort og Mobilepay

Greenos ApS samarbejder med Pensopay og Clearhaus i forhold til betalingsløsningerne. Du kan både købe varer med Mobilpay, Dankort/VISA og Mastercard.

Priser

Alle priser er i danske kroner (DKK) inklusiv moms og afgifter.

Kvittering

Når du har gennemført din bestilling på Greenos.dk, modtager du en bestillingsbekræftelse på mail umiddelbart efter. Den endelige kvittering vil du modtage dagen efter betalingen har fundet sted, hvor eventuelle ændringer er påført.

Modtager du ikke din bestillingsbekræftelse eller kvittering, kan den være endt i dit spam filter og vil derfor ligge under ’uønsket mails’. 

 

Levering

Særlige forhold ved levering

Greenos.dk leverer til hele Danmark med GLS.

Vi sender varer ud mandag-tors. Vi sender ikke ordrer med kølevarer ud fredag og i weekenden, da varerne her vil strande ved fragtfirmaet weekenden over.

Vi kan ikke levere bestillinger som har tilvalgt køleemballege til ikke-brofaste øer - bestilles der med køletillæg kan vi ikke garantere at det vil kunne holde. 

Vi kan kun sende ordrer der ikke indeholder køl/frostvarer til ikke-brofaste øer.

Leveringtid

Normal leveringstid til adresser i Danmark er 1-2 hverdage efter vi har modtaget din ordre afhængig af om din ordre er en lagervare.

Bemærk: der afsendes ikke ordrer i weekenden og på helligdage. Der afsendes ikke kølevarer til privatlevering om fredagen, da pakken så vil strande hos fragtfirmaet weekenden over.

Er du ikke hjemme ved levering?

Er du ikke hjemme, når vi leverer pakken så vil pakke oftest blive stillet foran din hoveddør, medmindre andet er oplyst. Ved GLS levering vil der hvis ikke andet anført blive lagt en seddel i din postkasse med information om hvor pakken kan hentes.

Vi leverer også til jer, der bor i aflåste opgange. Vores fragtfirma leverer i tidsrummet kl. 8-18, hvor budene vil forsøge at komme ind i opgangen og stille din pakke. Hvis du vurderer, at budet ikke har mulighed for at komme ind i opgangen i dagtimerne, kan du indtaste din firma adresse ved bestillingen, i stedet for din privat adresse eller skrive koden til opgangen i kommentarfeltet. Du kan også tilføje en nabo der kan ringes på ved. 

Køletransport/tilvalg af køleemballage:

Har du tilvalgt køleemballage, sender vi dine varer som køletransport til din valgte leveringsadresse, som leverer dag-til-dag i tidsrummet 8-16. Såfremt du ikke er hjemme, når vi leverer pakken så vil din pakke oftest blive stillet foran din hoveddør, medmindre du har oplyst andet i ordrenoter.

Bestiller du til pakkeshop er det vigtigt at du afhenter dine kølevarer samme dag som de bliver indleveret for at varerne modtages kølet. Vores køleemballage kan holde temperaturen i op til 36 timer fra afsendelse og varerne skal derfor afhentes samme dag som de ankommer.

- Bor du i aflåst opgang? Skriv da dørkoden til opgangen i ordrenoter, eller tilføj navnet på en nabo som budet kan ringe på ved. Budet vil så vidt mulig prøve at kontakte dig telefonisk hvis de ikke kan få adgang til lejligheden. Budet tager under ingen omstændigheder pakken med retur til os.

Levering til ikke-brofaste øer:

Greenos.dk leverer til hele Danmark inkl. ikke-brofaste øer.

Vi har dog ikke mulighed for at levere kølede varer til ikke-brofaste øer. De kan dog godt bestilles uden køl til ikke-brofaste øer.

Priser

Greenos.dk har ingen minimumskøb. Leveringspriserne inkl. håndtering er som følger:

 Fragtpriser

    • Forsendelse til pakkeshop 39kr for alle ordre under 499kr
    • Forsendelse til hjemmelevering 59kr for alle ordre under 499kr
    • Forsendelse er gratis på alle ordre over 499kr til pakkeshop
    • Ved køb for over 499kr. men til hjemmelevering, koster det 49kr.

Der kan tilkøbes køleemballage på 35kr ved køb af kølevarer. 

 

Faktura

Som virksomhed har du ligeledes mulighed for at få en aftale med os. Kontakt os på info@greenos.dk for mere info herom.

Fortrydelsesret ved køb af fødevarer

Ifølge dansk forbrugerlovgivning er der ingen fortrydelsesret ved køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningens løbende forbrug.

Du kan læse mere om dine muligheder for fortrydelsesret på Forbrugerrådets hjemmeside her.

Fortrydelsesret ved køb af andet end fødevarer (non-food)

Der er 14 dages fortrydelsesret på varer som IKKE er levnedsmidler eller varer til husholdningens løbende forbrug. Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor du modtager varen.

For at kunne fortryde et køb skal varens stand være så god, at vi vil kunne sælge varen igen til normalpris. Du har ret til at besigtige varen, præcis som i en fysisk butik og efterfølgende returnere varen.

Det betyder dog, at varen skal returneres i god stand og samme mængde, som da du modtog den. Da originalemballagen i nogle tilfælde udgør en væsentlig del af varens værdi, kan det betyde, at varen ikke kan anses for returneret i samme stand og mængde hvis emballagen ikke følger med. Husk derfor altid at gemme emballagen til du er sikker på, at du vil beholde varen. Hvis du tager varen i brug vil det dog som udgangspunkt betyde at fortrydelsesretten forsvinder.

Ved efterfølgende returnering af varer, skal dette ske mod forudgående aftale med kundeservice. Hvis du ønsker at udnytte din fortrydelsesret skal du selv betale for returfragten.

 

Erstatningsansvar

Såfremt varen er udsolgt vil Greenos.dk så vidt muligt finde et passende alternativ til den udsolgte vare inden for samme prisklasse og mængde - eller bedre. Vi kontakter dig selvfølgelig og får bekræftet, at erstatningsvaren kan bruges.

Prisen for din bestilling forbliver uændret selvom du får en erstatningsvare.

Hvis vi ikke kan finde et passende alternativ, og vi ikke kan levere nogen vare, kommer du selvfølgelig ikke til at betale for varen og beløbet vil automatisk blive fratrukket i din regning.

Læs mere under Greenos.dk's fortrydelsesret.

Reklamation Fødevarer

Har du mod al forventning en reklamation på en vare (fødevare), bliver problemet løst hurtigt og nemt. At du ikke kan lide smagen af et produkt, er ikke en årsag til reklamation. Du bedes sende dit ordrenummer, samt et billede, eller flere, af fejlen eller manglen (hvis noget er gået i stykker/bulet osv.) til info@greenos.dk og kort beskrive, hvad fejlen eller manglen er, og hvordan du kan kontaktes.

Du bliver kontaktet inden for 1-2 hverdage, og så finder vi en løsning. Send ikke reklamationer retur og smid dem ikke ud (ej heller emballagen), før du har været i kontakt med os. Forefindes der f.eks. ikke dokumentation (i form af billeder) af ødelagte varer, kan beløbet for varerne ikke refunderes, og der kan ej heller sendes nye.


Reklamation IKKE fødevarer

Hvis du ønsker at reklamere over andet end levnedsmidler skal du tage kontakt til vores kundeservice, enten ved, at udfylde vores kontaktformular eller skrive til info@greenos.dk. Når du handler på Greenos.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. 

Det er dog et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. 

Husk altid at kontakte vores kundeservice FØR du sender varen retur. 

Ved reklamation bedes du oplyse ordrenummer samt en detaljeret beskrivelse af problemet. 

Returadresse: GreenOS, Måbjerg Skolevej 32, 7500 Holstebro

Varen skal sendes i forsvarlig emballage og sendes som pakke. Husk at gemme kvittering for forsendelse, medmindre du har fået returlabel tilsendt af vores kundeservice.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger.

Er varens eller varens emballages stand ved modtagelse, ikke som ønsket, bedes du med det samme, og uden at tage varen i brug, kontakte os ved, at udfylde vores kontaktformular-

Pengene retur

Ved tilbagebetaling af ordrebeløb bedes du forvente op til 8-14 dage fra den dag, varen er os i hænde, til beløbet er tilbageført til din konto. 

Vareinformation på Greenos.dk

Greenos.dk gør selvfølgelig alt for at sikre korrekt vareinformation, men vareinformationerne ændres løbende og kan være forskellige fra dem, som vises på Greenos.dk.

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller rettelser til en vare eller til vareinformationerne, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Vareinformationerne er producenternes egne. Greenos.dk tager ikke ansvar for informationernes korrekthed, og der tages forbehold for tastefejl.

Alle billeder er repræsentative billeder af, hvordan varen har set ud. Emballager ændres løbende, og den leverede vares emballagedesign kan være anderledes fra den, der vises på billedet.

Du bør altid læse teksten på den fysiske vare, inden du bruger den, især hvis du stiller bestemte krav til næringsindhold og produktsammensætning eller er allergisk. 

Greenos.dk tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, skrivefejl, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer, manglende levering og force majeure.

 

Persondata ved køb

Når du handler hos Greenos.dk, beskytter vi dine personlige oplysninger. Vi ajourfører løbende indholdet i vores politik for, hvordan dine personlige information behandles. 

GreenOS er ansvarlig for alle personlige oplysninger som eksempelvis navn, adresse og fødselsdato, som du videregiver til os, eller som vi får oplyst, når du handler på Greenos.dk. Oplysningerne opbevares hos GreenOS, som naturligvis også tager ansvaret for disse fortrolige oplysninger.

Når du videregiver dine personlige oplysninger på Greenos.dk, bekræfter du samtidig, at vi må anvende den indsamlede information til at opfylde vores forpligtelser over for dig og tilbyde dig den service, du forventer. Vi kan også få brug for oplysningerne til at komme i kontakt med dig, hvis der opstår problemer, når vi skal levere dine varer. 

Du har ret til at kontakte vores kundeservice og få oplyst, hvilke personlige oplysninger vi har registreret. Hvis oplysningerne er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, kan du bede om at få dem ændret eller slettet. Du kan når som helst tilbagekalde din tilladelse til, at GreenOS bruger dine oplysninger med henblik på markedsføring. 

GreenOS formidler, sælger eller udveksler aldrig dine oplysninger til tredjepart i markedsføringsøjemed uden for GreenOS. Oplysninger, som videregives til tredjepart, anvendes kun til at opfylde vores forpligtelser over for dig.

Vi gemmer dine oplysninger i op til 5 år til vores bogføring, i henhold til regnskabslovens krav til opbevaring og dokumentation.

 
Øvrig information

 Tilbud og kort dato-varer/stop madspild

Hvis varen er på tilbud, kan det være en kort-dato-vare*. Du bør derfor altid tjekke på selve produktsiden, hvor det på de første skrevne linjer, vil fremgå, om der er en 'bedst før ofte god efter'-dato. 

*En kort-dato-vare vil have en holdbarhed på få uger eller dage inden udløb. Og kan også være løbet på dato. Du er altid velkommen til at skrive og spørge ind til en vares holdbarhedsdato, hvis den ikke fremgår på varesiden, hvis du f.eks. planlægger at købe stort ind mail til info@greenos.dk

Ophavsret

Tekst og billeder fra Greenos.dk må ikke kopieres uden tydelig kildeangivelse. Kilde anføres som "Greenos - Vegansk Online Supermarked" med et tilhørende link til: Greenos.dk. 

 

Nyhedsmail/SMS og nyhedsbrev:

Tilmeld dig vores nyhedsmail og får gode tilbud, inspiration til madlavning, adgang til konkurrencer. 

 

Sociale Medier:

Find os via de sociale medier; Instagram, facebook og snapchat: Greenos.dk – her kan du deltage i konkurrencer, og få gode tilbud dagligt.

 

Konkurrencer på hjemmeside eller sociale medier 

 

Konkurrencebetingelser 

Du kan kun deltage i konkurrencer én gang per trækning. Konkurrencer er ikke købsbetinget. Du er med i lodtrækningen om præmierne, når du deltager i den pågældende konkurrence enten per e-mail eller på via sociale medier og/eller har svaret rigtigt på spørgsmålene. Ved mistanke om snyd har Greenos ret til at udelukke deltagere af lodtrækningen.

 

Hvis du vinder

Vinderne af konkurrencen får direkte besked pr. e-mail, og navnene offentliggøres på via sociale medier. Ved at deltage i konkurrencen accepterer du samtidigt denne offentliggørelse. Vinderne modtager deres præmie i løbet af ca. 14 dage. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

 

Øvrige informationer

Deltager du i konkurrencer, skal du huske at opgive alle de personlige oplysninger, der er angivet ved konkurrencen, så vi kan sende dig eventuelle præmier. Vi er ikke ansvarlige for eventuelle trykfejl. Vi forbeholder os ret til med øjeblikkelig virkning at ændre gevinsterne i en konkurrence eller helt afbryde konkurrencen. Ansatte hos os samt medlemmer af disses husstande må ikke deltage i konkurrencer. Vinderne af konkurrencerne skal selv indberette og afholde præmieafgift overfor SKAT. 

Om GreenOS

GreenOS er en dansk webshop med hovedsæde i Holstebro.

Vi sætter en ære i at levere grønne fødevarer af højeste kvalitet, samt altid at betjene og servicere vores kunder optimalt. Vi har valgt at skære omkostninger til butik og manuel ekspedition væk. Besparelsen giver vi i stedet til dig.

Generelle henvendelser om vores produkter kan rettes til vores kundeservice via mail til: info@greenos.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

Grønne hilsner

Team Greenos

Juridiske virksomhedsoplysninger:

GreenOS ApS

CVR: 40899057

Kontoradresse: Haydnsvej 63, 7500 Holstebro

Lageradresse: Måbjerg Skolevej 32, 7500 Holstebro

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 4. april 2024.

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods